Gælder for dig, der har forbundet din bank via Bank Connect (fx Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, Spar Nord og sparekasser). Bruger du Danske Bank eller Nordea, skal du ikke gøre noget her.
Når du betaler en faktura fra Corpay One, sender vi betalingen til din bank. Men Corpay One kan først se, at pengene rent faktisk er gået ud, når banken sender os et dagligt kontoudtræk. Det udtræk hedder CAMT.053 og indeholder kontoens bevægelser fra dagen før.
Når udtrækket kommer frem, skifter fakturaen automatisk fra Igangsat til Betalt, og betalingen bliver synkroniseret til dit økonomisystem. Kommer udtrækket ikke frem, bliver betalingen gennemført i banken som normalt, men fakturaen bliver stående som Igangsat i Corpay One.
Hos mange banker kører det helt af sig selv fra start. Hos andre skal du selv bestille udtrækket i netbanken – og det er den del, denne artikel handler om.
Kort fortalt: Det skal være på plads
Uanset hvilken bank du bruger, skal udtrækket sættes op sådan her:
Indstilling | Skal være |
Type udtræk | Kontoafstemning (kontobevægelser) |
Format | XML – ISO 20022 – CAMT.53 (CAMT.053) |
Hyppighed | Dagligt |
Leveringsadresse / modtager | Den Bank Connect-aftale, du har aktiveret i Corpay One |
Konti | Alle konti, du betaler fra i Corpay One |
Kontonummer i udtrækket | BBAN (standard – skal ikke ændres) |
👉 Det vigtigste er leveringsadressen. Har virksomheden flere Bank Connect-aftaler (fx én til økonomisystemet og én til Corpay One), skal udtrækket sendes til den aftale, hvis funktions-ID du har indtastet i Corpay One.
Skal jeg selv gøre noget?
Det afhænger af din bank:
Banker med Netbank Erhverv fra Bankdata – fx Jyske Bank, Sydbank, Skjern Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Kreditbanken og Ringkjøbing Landbobank. Her skal du som regel selv bestille udtrækket i netbanken. Se trinene nedenfor.
De fleste andre banker og sparekasser – fx Nykredit, Spar Nord og de fleste sparekasser. Her bliver udtrækket typisk valgt, når banken opretter Bank Connect-aftalen. Bed din bankrådgiver om at bekræfte, at det er gjort (se tekst til banken nedenfor).
Er du i tvivl, så lav en betaling fra Corpay One og se, om fakturaen skifter til Betalt inden for 1–2 bankdage efter, at pengene er gået ud af kontoen. Gør den ikke det, mangler udtrækket højst sandsynligt.
Sådan gør du i Netbank Erhverv (Bankdata-banker)
Menuerne hedder lidt forskelligt fra bank til bank, men opsætningen er den samme. Du skal være administrator i netbanken for at bestille udtræk.
Trin 1: Gem dine indstillinger
Log på Netbank Erhverv.
Gå til Ind- og udlæs fil (hedder Fil ind-/udlæs i nogle banker) og vælg Indstillinger.
Vælg fanen Kontoafstemning.
Ud for Leveringsadresse vælger du din Bank Connect-aftale. Den hedder typisk noget med BCA og virksomhedens navn.
Ud for Format vælger du XML – ISO 20022 – CAMT.53.
Klik på Gem indstillinger.
Trin 2: Bestil det daglige udtræk
Gå til Udlæs og klik på Bestil nyt udtræk.
Vælg fanen eller typen Kontoafstemning.
Ud for Hyppighed vælger du Dagligt.
Vælg den eller de konti, du betaler fra i Corpay One.
Bliver du spurgt, om udtrækket skal flettes med andre udtræk, så vælg Nej.
Dato for 1. udtræk kan tidligst være næste bankdag.
Klik på Bestil.
Fra den valgte dato modtager Corpay One automatisk et udtræk hver morgen, og nye betalinger skifter til Betalt af sig selv.
Jyske Bank har to udgaver af netbanken med lidt forskellige menuer. Følg den guide, der passer til din:
Bankernes egne guides
Bank | Guide |
Jyske Bank | |
Sydbank | |
Djurslands Bank | |
Sparekassen Sjælland-Fyn | |
Øvrige banker | Spørg din bankrådgiver efter bankens guide til "fast udtræk til Bank Connect" |
Tekst du kan sende til din bank
Er du i tvivl om, hvordan det gøres i din bank, så send denne tekst til din bankrådgiver:
Hej
Vi bruger Corpay One til at betale vores leverandører via vores Bank Connect-aftale. Vil I sikre, at aftalen sender et dagligt kontoudtræk (kontoafstemning) i formatet CAMT.053 med Bank Connect-aftalen til Corpay One som leveringsadresse, for alle konti vi betaler fra? Og at betalinger fra Corpay One ikke skal godkendes ekstra i netbanken (host-to-host)?
Tak for hjælpen.
Du kan også sende dem Krav til din Bank Connect-aftale.
Bruger du også Bank Connect til dit økonomisystem?
Henter fx e-conomic, Uniconta eller Business Central også kontoudtræk via Bank Connect, kan udtrækkene i nogle tilfælde ende hos økonomisystemet i stedet for hos Corpay One. Så bliver fakturaerne stående som Igangsat, selvom alt ser rigtigt ud i netbanken.
Det løser vi typisk ved at sende udtrækkene til Corpay One i et andet format (CAMT.052 eller CAMT.054), så de to systemer ikke henter det samme udtræk. Slet ikke dit økonomisystems udtræk – skriv til os i stedet, så finder vi den rigtige løsning sammen.
Hvad med betalinger, der allerede står som Igangsat?
Betalinger, der er sendt, før udtrækket var sat op, retter sig ikke selv. Dem skal du rydde op i manuelt:
Tjek i netbanken, om betalingen er gået igennem.
Er den gået igennem? Åbn fakturaen i Corpay One og brug Markér som betalt. Så flytter den til fanen Betalte.
Er den ikke gået igennem? Så skal betalingen igangsættes igen i Corpay One.
⚠️ Markér som betalt stopper ikke en betaling, der allerede er sendt til banken. Tjek derfor altid i banken først, så du undgår at betale den samme faktura to gange.
Sådan tjekker du, at det virker
Udtrækket indeholder bevægelserne fra dagen før. En betaling skifter derfor typisk til Betalt bankdagen efter, at pengene er gået ud af kontoen.
Står nye betalinger stadig som Igangsat efter 2 bankdage, så tjek leveringsadresse, format og konti i netbanken igen – eller skriv til os.
Har du spørgsmål, så skriv til os i chatten eller på supporteu@corpayone.com. Se også Fejl ved bankforbindelse og betalinger.
