Spring videre til hovedindholdet

Aftale med alle øvrige banker (Bank Connect)

Trin 2 af 3 for Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, Spar Nord, sparekasser og alle andre banker: Opret en Bank Connect-aftale.

Har du tilføjet din bankkonto i Corpay One, og har virksomheden konto i en anden bank end Danske Bank eller Nordea? Så er næste trin at oprette en Bank Connect-aftale med din bank. Bank Connect er bankernes fælles løsning til at udveksle betalinger og kontooplysninger med systemer som Corpay One. I nogle banker hedder det Erhvervs Connect.

Sådan gør du

1. Bestil en Bank Connect-aftale hos din bank

Kontakt din bankrådgiver, og bed om en Bank Connect-aftale med Corpay One som udbyder. Aftalen skal være host-to-host og sende daglige kontoudtræk til Corpay One.

👉 Send Krav til din Bank Connect-aftale til din bankrådgiver, når du bestiller aftalen. Så ved banken præcis, hvordan aftalen skal sættes op.

2. Modtag dine koder fra banken

Når aftalen er oprettet, sender banken dig to koder:

  • Et funktions-ID. Bankerne kalder det forskellige ting, fx bruger-ID, brugernummer, Bank Connect-ID, aftale-ID eller aftale nr.

  • En aktiveringskode. Nogle banker kalder den aktiveringsnøgle eller nøgleaktiveringskode.

Næste trin: Aktivér din bankkonto

Indtast de to koder på bankkontoen i Corpay One. Se hvordan i Aktivér din bankkonto.

Husk også at opsætte det daglige kontoudtræk (CAMT.053), så dine fakturaer automatisk skifter til Betalt. I fx Jyske Bank og Sydbank skal du selv bestille det i netbanken.

Din bank

Sådan ser det ud i de banker, vores kunder oftest bruger. Behandlingstiderne er vejledende – det er banken, der styrer dem.

Bank

Typisk behandlingstid

Funktions-ID

Aktiveringskode

Godt at vide

Arbejdernes Landsbank

7–14 hverdage

Kaldes "brugernummer". Kommer i e-Boks

SMS

Nu en del af AL Sydbank

Jyske Bank

7–14 hverdage

Kaldes "brugernummer". Kommer på e-mail

SMS

Kaldes også Erhvervs Connect. Jyske Banks guide til CAMT.053

Nykredit

1–3 hverdage

Kaldes "bruger-ID". Kommer på e-mail

SMS

Kaldes også Erhvervs Connect. Bestil aftalen her

Ringkjøbing Landbobank

1–3 hverdage

Kaldes "Bank Connect-ID". Kommer i e-Boks

Kaldes "aktiveringsnøgle". SMS

Spar Nord

1–3 hverdage

Kaldes "bruger-ID". Kommer på e-mail

SMS

Ejes nu af Nykredit

Sparekassen Danmark

Et par dage

Kaldes "aftale nr.". Står på udvekslingsaftalen

Kaldes "nøgleaktiveringskode". Med posten (eller SMS efter aftale)

Aftalen hedder "Bank Connect – forhåndsgodkendt betalingsaftale". Du skal underskrive en tilslutningsaftale og en udvekslingsaftale

Sparekassen Kronjylland

7–14 hverdage

Kaldes "Bank Connect-ID". Kommer i e-Boks

Kaldes "aktiveringsnøgle". SMS

Sydbank

7–14 hverdage

Kaldes "aftale-ID". Kommer på e-mail

SMS

Nu en del af AL Sydbank. Sydbanks guide til fast udtræk

Vestjysk Bank

1–3 hverdage

Kaldes "bruger-ID". Kommer på e-mail

SMS

Nu en del af AL Sydbank

Øvrige banker

3–14 hverdage

Via e-Boks, e-mail, netbank eller post

SMS eller post

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank er fusioneret til AL Sydbank. Har du konto i en af dem, så spørg din rådgiver, om fremgangsmåden er ændret.

Kan jeg forbinde flere bankkonti?

Ja, men det kræver en manuel opsætning at forbinde mere end én konto via Bank Connect. Skriv til os i chatten eller på supporteu@corpayone.com, så hjælper vi.

Banker, der bruger Bank Connect

Alm. Brand Bank, Andelskassen Fælleskassen, Arbejdernes Landsbank, BankNordik, Basisbank, Betri, Broager Sparekasse, Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Sparekasse, Djurslands Bank, Dragsholm Sparekasse, Fanø Sparekasse, Faster Andelskasse, Folkesparekassen, Frørup Andelskasse, Frøs Sparekasse, Frøslev-Mollerup Sparekasse, Fynske Bank, Grønlandsbanken, Handelsbanken, Hvidbjerg Bank, Ikano Bank, Jutlander Bank, Jyske Bank, Klim Sparekasse, Københavns Andelskasse, Kreditbanken, Langå Sparekasse, Lollands Bank, Lægernes Bank, Merkur Andelskasse, Middelfart Sparekasse, Møns Bank, Nordfyns Bank, Nordoya Sparikassi, Nykredit Bank, Ringkjøbing Landbobank, Rise Sparekasse, Rønde Sparekasse, Salling Bank, Skjern Bank, Spar Nord, Sparekassen Balling, Sparekassen Bredebro, Sparekassen Danmark, Sparekassen Djursland, Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn, Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sparekassen Thy, Sparekassen Vendsyssel, Suduroyar Sparikassi, Swedbank, Sydbank, Sønderhå-Hørsted Sparekasse, Totalbanken, Vestjysk Bank.

Listen er baseret på Bank Connects egen oversigt og kan ændre sig, når banker fusionerer.


Besvarede dette dit spørgsmål?