Hvornår bør du tilbageføre en periodisering?
En tilbageførsel annullerer en eksisterende periodisering.
En tilbageførsel er relevant, hvis:
Periodiseringen blev oprettet ved en fejl.
Periodiseringen blev oprettet med et forkert antal måneder og skal oprettes på ny.
Sådan gør du
Åbn den regning med den periodisering, du vil tilbageføre.
Klik på (...), og vælg Administrér periodiseringer.
Find den periodisering, du vil tilbageføre.
Klik på Tilbagefør.
Bekræft tilbageførslen.
Hvad sker der ved en tilbageførsel?
Når en periodisering tilbageføres:
Allerede bogførte perioder tilbageføres.
Perioder, der endnu ikke er bogført, bliver ikke bogført.
Tilbageførslen sletter ikke eksisterende posteringer i dit regnskabssystem. I stedet oprettes modposteringer, som udligner de allerede bogførte periodiseringer.
Det betyder, at den samlede regnskabsmæssige effekt bliver 0, samtidig med at de oprindelige posteringer bevares i regnskabssystemet.
Hvis periodiseringen fortsat er nødvendig, kan du oprette en ny periodisering med de korrekte oplysninger.
Bemærk
Hvis en periodisering med perioder i et lukket regnskabsår tilbageføres, vil systemet forsøge at oprette tilbageførsler i det lukkede regnskabsår. Det vil fejle, hvis regnskabsåret er lukket.
Vigtigt: Hvis en periodisering blev oprettet ved en fejl og indeholder perioder i et lukket regnskabsår anbefaler vi at periodiseringen stoppes ved brug af funktionen "Stop" og vælger den første måned i det åbne regnskabsår.
Vigtigt: Hvis en periodisering blev oprettet med forkert antal måneder eller startdato og indeholder perioder i et lukket regnskabsår, kan man tilbageføre periodiseringen og oprette den på ny.
Man skal i dette tilfælde selv foretage en korrektion af den bogførte værdi i den lukkede periode og den korrekte værdi efter ændringen.
De perioder der vedrører det lukkede regnskabsår vil endvidere fremstå som fejlede i synkroniseringen. Vi anbefaler derfor så vidt som muligt at, man undgår dette scenarie.
